VORES MILJØFILOSOFI
Design med lang levetid – det tror vi er vores vigtigste bidrag til en grønnere og skønnere verden! Det har Gudrun haft som ledestjerne gennem alle årene. Vi tror grundlæggende på, at det første kriterium for at minimere negativ miljøpåvirkning er ikke at forbruge så meget. Derfor mener vi, at slidstærkt tøj med tidløst design, som man bruger, til det er slidt op, giver den mindste miljøpåvirkning. Sådan vil vi selv leve og arbejde.
Som firma har vi stor mulighed for at påvirke ting. Derfor har vi forsøgt at være så miljøvenlige som muligt i produktionen og det interne miljø. Økojersey fra Grækenland er et eksempel, hvor leverandøren har omstillet maskinerne, og bomuldsbønderne har omlagt afgrøderne, og det tager tre år. Andre eksempler er vores krav til anvendelse af kemikalier. Af hensyn til miljøet er det vores bevidste valg at bruge klorfrit papir i alle tryksager, mindre plast og emballage samt båd og tog frem for fly eller bil til transport af vores tøjleverancer.
Læs mere:
Produktionen »
De tekstile materialer »
Vask og pleje »