Alle vores efterårskjoler
Efterårskjoler i farver, der ligner det farverige løv. Lyder det ikke vidunderligt og inspirerende? Vores efterårskjoler fås i en mange nuancer og materialer – find dine favoritter!
Sorter efter pris:
Alle produkter er indlæst
Varm karry, laksefarvet, smaragdgrøn, mørk chokolade, agatrød, blækblå, rustbrun, mørk aubergine – lyder de farver ikke bare helt perfekte til efterårets kjoler? Ja, efteråret byder virkelig på en eksplosion af farver både ude i naturen og i garderoben. Hver nuance er en ny stilrejse. Er du klar til en opdagelsesrejse blandt efterårets kjoler?
Efterårskjolen er efterårets bedste basistøj. Så nem at variere og som skabt til lag-på-lag. Efteråret er jo, hvad det er – køligt om morgenen, varmt om eftermiddagen og køligt igen om aftenen. Start med en kjole, tilføj en varmende cardigan eller Gudrunklassikeren uldblazeren, og top med et tørklæde. Hvis det er rigtig koldt udenfor, kan du vælge en flot rullekravebluse og et par dejlige bukser under kjolen. Og derefter er det bare at tage noget af eller mere på efter behov.
En populær favorit hos Gudrunistaer er vores bløde jerseykjole. Dens smidige materiale føles behageligt mod huden, og kjolen er nem at kombinere med andet tøj. En strikket cardigan eller en lang vest i alpakamiks over kjolen er perfekt til kølige morgener, hvor frosten bider i kinderne. Og så er der accessories. Et varmende, granatæblerødt uldtørklæde med roser eller en tynd bomuldsvariant i kobberorange er prikken over i'et. Med et tørklæde kan du hurtigt tilpasse dit tøj til det skiftende efterårsvejr – bare tag det af eller på alt efter temperaturen. Strømpebukser i afdæmpede farver eller måske mønstrede leggings til efterårskjolen giver både varme og stil. Og husk også strømperne! Ensfarvede eller mønstrede strømper giver uendelige muligheder for at mikse og matche.
Til de dage, hvor solen stadig varmer, kan en fløjlskjole med trekvartlange ærmer være dit bedste valg. Den fungerer godt også som let overtøj og bliver en stilfuld følgesvend på efterårets gåtur. Prøv gerne at blande materialer og farver: En flonelskjole med broderede detaljer og stribede strømper i efterårstoner gør looket legende og personligt. Jacquardstrik og håndværksmæssigt bloktryk er flot at kombinere med ensfarvet. Og hvorfor ikke gå efter en kjole i skinnende velour? Materialet fanger efterårslyset på en måde, der giver farver som grafit og veronagrøn en helt ny dimension. Skab din unikke stil ved at matche forskellige materialer, farver og mønstre – og nyd efteråret.