Alle vores prikkede kjoler
Med vores prikkede kjoler kan du både se glad ud og føle dig glad. Som farverig konfetti på et dansegulv eller regndråber på en parasol danser Gudruns prikker hen over stoffet i forskellige størrelser og rytmer. Find dine prikkede favoritter her!
Sorter efter pris:
Alle produkter er indlæst
Lad dig inspirere af prikkernes legende karakter! Ligesom cirklen gør samlingen af geometriske former i matematikkens verden blødere, kan Gudruns prikker blødgøre hele din stil. Fra miniprikker, der hvisker deres budskab, til store og uregelmæssige pletter, der fylder både fysisk og billedligt - her kan du opdage en alsidig, prikket verden, der får hverdagen til at svinge.
Hos os behøver prikkerne ikke altid at være perfekt symmetriske eller matematisk placeret. I stedet må de gerne danse hen over stoffet på den måde, de selv vil – nogle gange sniger de sig frem tone-i-tone, andre gange eksploderer de i farverige konstellationer, der får hele kjolen til at synge af glæde. For i sidste ende handler det ikke kun om prikker på et stof, men om at turde bryde mønstre, lade garderoben afspejle alle livets nuancer og nogle gange lade det fuldkommen uperfekte tage sin plads. For hvem sagde, at lykke ikke kan komme i form af en prik? Eller hundrede? Eller flere tusinde?
Vores designere har lagt lige så meget kærlighed i komfort som i det visuelle udtryk. På varme dage får du mulighed for at pakke dig ind i lette og kølige materialer som bomuld eller hør, hvor prikkerne ser ud til at svæve vægtløst hen over stoffet. Når temperaturen så falder, er der også varmende muligheder i uld, hvor prikkerne kan fungere som små varmende sole mod efterårskulden. Udforsk figurnære snit, der fremhæver, luftige modeller, der smyger sig behageligt om kroppen, og læg, der bare får stoffet til at falde helt perfekt.
Lad prikkerne blive en del af din hverdag og kombiner med andre af dit yndlingstøj, så de passer til forskellige lejligheder. Den lille sorte med hvide minimalistiske prikker kan for eksempel pludselig blive hverdagshygge med en strikket cremefarvet cardigan og et par sorte støvler. Den samme kjole kan også blive festens midtpunkt i kombination med et par funklende øreringe. Den store, luftige sommerkjole med generøse prikker er til gengæld perfekt til picnic i parken – lad den danse i vinden med et par flade sandaler og en stor solhat. Når efteråret kommer snigende, kan den få selskab af en vatteret vest og farverige leggings.
I en verden af lige linjer vil Gudruns prikkede kjoler altid være et pletskud! Uanset hvordan du vælger at bære dem, vil vores prikker tilføje et legende og unikt udtryk til din garderobe. Lad dem inspirere dig til at tænke ud af boksen, fejre livets uregelmæssigheder og altid turde skille dig ud fra mængden.